Find her inspiration til vin valget

Tips om vinen


Der findes sikkert ikke to gourmet'er i verden, der har samme mening om mad og vin. Du går imidlertid ikke helt forkert i byen, hvis Du følger nedenstående små vink.

Så mange glas pr. flaske?

- Rød- og rosé vine ca. 6 glas 
- Hvid- og rhinskvine ca. 8 glas 
- Dessertvine og sherry ca. 15 glas 
- Champagne ca. 7 glas 
- Cognac og likør ca. 15 glas 

Hvor meget drikkes der?

- Velkomstdrink ca. 1,5 glas pr. person 
- Forret ca. 2 glas pr. person 
- Hovedret ca. 3 glas pr. person 
- Dessert ca. 1,5 glas pr. person 
- Cognac / likør max. 1 glas pr. person 
- Sodavand / øl ca. 3 glas pr. person 

Serveringstemperaturer:

- Hvidvine 8-10 grader 
- Rødvine 17-20 grader 
- Champagne 12-15 grader 
- Dessertvine 12-15 grader 
- Cognac 17-20 grader 
- Likør stuetemperatur 

Velkomstdrink:

- Martini med is (f.eks. 1/2 rosso & 1 dry) 
- Et glas koldt hvidvin eller rosé 
- Champagne eller mousserende vin 
- Kirr (1 cl. Creme de cassis & 10 cl. tør hvidvin) 
- Kirr Royal (som Kirr, men med champagne) 
- Campari Orange (2 cl. Campari & 8 cl. appelsinjuice) 
- Tropical Bowl (1 cl. vodka/rom, 1 cl. cointreau, 4 cl. hvidvin, 6 cl. tropicaljuice samt masser af frugt) 

(Prøv at skænke i høje glas, eventuelt med en isterning i, eller hav en spand med isterninger stående så gæsterne kan forsyne sig. Husk at have noget uden alkohol, helst i samme type glas som den "rigtige" velkomstdrink.


Vine til maden: 

Sammensætningen af mad og vin er også afhængig af årstiden. Om sommeren spiser man ofte lettere, og hertil præsenterer afkølede hvid- og rosévine sig glimrende. Om vinteren spiser vi ofte lidt tungere mad, hvortil lidt kraftigere vine passer bedre. Så tænk på menusammensætningen når I vælger vinene. Champagne og rosé (tør), er vine der kan drikkes til næsten alt. Husk altid at have danskvand eller isvand på bordet.

Forretter: 

- Fisk (mager): Her vælges bedst en tør hvidvin. 
- Fed eller røgefisk: Her vælges en halvtør med mere aroma (f.eks. Alsace vine). 
- Skaldyr: Her vælges en tør og ukrydret hvidvin. 
- Suppe: Her vælges tør kølig sherry / hvidvin. 
- Kød: Som ved hovedretter. 

Hovedretter:

- Fisk: Som ved forretter. 
- Fjerkræ: Her vælges kraftig hvidvin eller let rødvin (bourgogne) 
- Svinekød: Her vælges mousserende hvidvin eller halvsød og fyldig rødvin 
- Kalvekød: Her vælges kraftig hvidvin, tør rosé eller en enkel rødvin uden garvesyre. 
- Rødt kød: Her vælges en tør, kraftig og karakterfuld rødvin (god bordeaux). 
- Oksesteg: Som kalv eller rødt kød. 
- Lam: Her vælges en halvsød og fyldig rødvin eller en Rioja. 
- Fuglevildt: Som fjerkræ eller kalvekød. 
- Dyrvildt: Som rødt kød eller oksesteg. 

Oste: 

Som hovedregel drikker man en tør rødvin til oste, men har man en del skimmeloste på menuen, kunne man prøve en kraftig og aromatisk hvidvin.

Desserter: 

Jo kraftigere desserten er, jo kraftigere og sødere skal man vælge sin dessertvin. Det kan være: Portvin, Madeira Sauterne, Muscat de Beaume de venice, eller de tyske Eiswein og Beerenauslese.