Regler omkring brugen af det danske flag

Om Dannebro
Ifølge gamle overleveringer faldt Dannebrog ned fra himlen den 15. juni 1219 under slaget ved Lyndanisse, det der i dag hedder Tallin og ligger i Estland. Et slag hvor blandt andre Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr deltog. Den 15. juni kalder vi i dag Valdemarsdag.
Danskerne var næsten slået, da de bad om Guds hjælp, som de straks modtog i form af et flag, der faldt ned fra himlen: en rød dug med et hvidt kors på. Samtidig fortalte en himmelsk røst, at under dette flag ville danskerne sejre, hvilket de også gjorde.
Det oprindelige Dannebrog blev opbevaret sammen med de øvrige rigsklenodier på Kalundborg Slot. I krigen i Ditmarsken i 1500 medførte danskerne et Dannebrog, der skulle være det oprindelige. Det blev erobret af ditmarskerne, men blev tilbageerobret af danskerne i 1559. Da var flaget dog i en sørgelig forfatning, det var næsten ødelagt af fugt og ælde. Det blev ophængt i kirken i Slesvig, og gik til grunde omkring år 1660.

 

Regler om Dannebro
Reglerne for flagning med Dannebrog er ikke vedtaget ved lov, men er retningslinier:

  1. Flaget må aldrig berøre jorden.
  2. Når flaget hejses eller nedtages, skal det foregå med rolige bevægelser, og man skal sørge for, at det kommer helt til tops.
  3. Ophalingslinen bindes stramt, mens nedhalingslinen skal være lidt løsere. Det er for at sikre, at flaget kan vejre frit ud fra flagstangen.
  4. Nedtagning af flaget skal senest være kl. 20.00 (eller senest ved solnedgang i vintertiden).
  5. Flaget skal lægges sammen, så intet af det hvide kors er synligt.
  6. Flagning til fest, på søndage eller ved almindelig livsglæde: det må tidligst være kl. 8.00 (eller tidligst ved solopgang i vintertiden) og ikke efter kl. 15.00.
  7. Ved dødsfald sættes flaget på halv hele dagen, eller fra det tidspunkt, hvor dødsfaldet kendes.
  8. Ved begravelse eller bisættelse flages på halv fra kl. 8.00 (om vinteren fra solopgang). Flaget sættes til tops umiddelbart efter begravelsen/bisættelsen.

OBS: Når der skal flages på halv stang, hejses flaget helt til tops, hvorefter det sænkes roligt, indtil flagets nederste kant er midt på flagstangen. Og når flaget skal ned igen efter at have været på halv stang, hejses det først helt til tops, hvorefter det hejses ned.

 

Flagdage i Danmark
1. januar.         Nytårsdag. 
5. februar.        Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag. 
6. februar.        Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.
9. april.             Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang. 
16. april.           Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag. 
19. april.           Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen. 
21. april.           Påskedag. 
29. april.           Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag. 
5. maj.              Befrielsesdagen. 
26. maj.            Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag. 
30. maj.            Kristi Himmelfartsdag.
5. juni.              Grundlovsdag.
7. juni.              Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag. 
9. juni.              Pinsedag. 
15. juni.            Valdemarsdag og genforeningsdag. 
21. juni.            Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.
29. juli.             Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.
5. september.   Danmarks udsendte. 
25. december. Juledag.